Historie
Som de fleste andre matrikler og grundejerforeninger i Brønshøj er der også i vores tilfælde tale om at området blev udstykket fra den samme gård. Det drejer sig om "..matr.nr. 3, 4-a, 19, 20-a, 2515 og 103 af Brønshøj, København og parceller udstykket herfra i henhold til deklaration tinglyst den 17. september 1923 og den 27. juli 1934..."
Selve hovedgården var beliggende tæt på det nuværende Elmelundevej 11-13 og ejeren var Ane Mathea Kirstine Friis, der på udstykningstidspunktet var enkefrue, heraf tilføjelsen ’Friis’ Jorder’ til foreningens navn, der refererer til den formelle dato for etablering med første generalforsamling.
Oprindelig strakte matriklerne sig til Frederikssundsvej mod Nord, Brønshøjgårdsvej mod øst fra Brønshøj Torv til og med Valløvej, stik mod vest til Bækkeskovvej og helt ned til Jyllingevej mod syd (og altså over Slotsherrensvej), mens grænsen mod vest gik helt op til Frederikssundsvej langs Risbyholmvej, Astrupvej og mod nord helt over mod Havdrupvej op til Frederikssundsvej, se kortet.
I takt med etablering af etageegendomme i den nordlige del a ovenstående område, svandtKlik på billed for at få større udgave foreningens område hurtigt ind til det vi kender i dag og deraf opstod den lidt mærkelige udstrækning af foreningen mod især nordøst, hvor også forekomsten af etageejendomme er relativ størst.
Eneste ’jomfruelige’ og tilbageværende del af hovedmatriklen – er ’vores’ alle sammens ’Trekanten’ udstykket af matr.3, beliggende som det rekreative grønne område med avisgenbrugs-containerne ved fjernvarmeveksler-stationen i skæringen mellem Sonnerupvej, Valløvej og Bækkeskovvej. Teknisk set har det i dag status som Klik på billed for at få større udgave’vejareal’ og tilhører ikke foreningen. Den nordøstlige del er imidlertid udmatrikkuleret til nabogrundejerforeningen ’Brønshøjgaard Haveby’, men i mange år betragtede alle resten af området som del af foreningen.
Ved udstykningen af hele foreningens område gik man på kompromis med den officielle norm for vejbredde, hvilket på det tidspunkt var mere reglen end undtagelsen. Til gengæld skulle man så udlægge såkaldte ’erstatningsarealer’, hvilket faktisk er baggrunden for etableringen af de nuværende boldbaner ved Brønshøj skole og den offentlige legeplads mm., hvor det samlede område blev kaldt ’Sportspladsen’.
Billeder
Fra Brønshøj Museum, har vi fået adgang til vedlagte billeder fra 1931-32, dengang de fleste af vores huse blev bygget.
Klik på billederne, og se dem i en lidt større opløsning.
